fredag den 27. juni 2014

Amtsrådhus kan lejes ud til Landbobanken



Amtsrådhus kan lejes ud til Landbobanken

Af Anne-Mette Skaanning Fredag den 27. juni 2014

Bankhus. 
Et enigt økonomiudvalg bemyndigede i går borgmesteren til at indlede forhandlinger med banken.

Det gule rådhus på Torvet bliver efter al sandsynlighed omdannet til bankkontorer i fremtiden.
I hvert fald gav et enigt økonomiudvalg i går borgmester Iver Enevoldsen (V) grønt lys til at indlede forhandlinger med banken om en lejeaftale af det gamle rådhus.

Dermed gjorde et åbent brev fra bevaringsforeningen ikke det helt store indtryk. I brevet opfordrer foreningen ellers politikerne til at inddrage borgerne i debatten om den centrale gamle bygnings fremtid. Men det vil kun blive aktuelt, hvis banken og borgmesteren ikke kan blive enige.
Ringkjøbing Landbobank har meddelt kommunen, at man er interesseret i at leje hele bygningen, fordi man er i pladsnød.

Banken har flere gange været lun på bygningen, der ligger som nærmeste nabo til hovedsædet. Men tidligere har en meget omtalt klausul lavet af Ringkjøbing Amt og Ringkøbing Kommune forhindret, at der blev rørt ved så meget som et søm i bygningens førstesal til frem til kommunalreformen blev brugt til amtsrådssal. Klausulen blev for kort tid siden ophævet med Region Midtjyllands accept og dermed har Ringkøbing-Skjern Kommune fået frie tøjler til selv at vælge den fremtidige anvendelse af bygningen.

Hos Landbobanken er direktør John Fisker glad for meldingen:
»Det er positivt, at vi nu kan drøfte muligheden med kommunen. Vi har brug for mere plads, når vi udvider vores aktiviteter andre steder i landet, fordi administrationen foregår i Ringkøbing, og vi har stor selvtillid og tror på, at den udvikling vil fortsætte.«

John Fisker understreger, at man har forståelse for bekymringen fra bevaringsforeningen.
»Men jeg mener, at det er bedre, at der er liv bag vinduerne, end der slet ikke sker noget. Vi er kendt for at vedligeholde vores bygninger og det vil vi naturligvis også sørge for at gøre, hvis vi rykker ind i det gamle rådhus,« understreger han.

Banken har i dag 180 ansatte i Ringkøbing. Flere ansatte vil kræve mere plads. 


Referat fra Økonomi- og Erhvervsudvalget 26.6.14


fredag den 6. juni 2014

Aflysning af deklarationen - Vejen er banet for Ringkøbing Landbobank


6. juni 2014 Officiel henvendelse fra Ringkøbing Landbobank til Ringkøbing Kommune 

26/6 - 2014 Økonomi- og erhvervsudvalget bemyndiger borgmesteren til at indgå aftale med banken : 

1.7.2014 flytter man internt rundt med sagerne :