Fortrolighedserklæring - figurerede først på kommunens postliste efter 40 dage

Kulturarvskommune - NEJ TAK

Teknik og Miljø udvalget behandlede sagen om ansøgning om at blive kulturarvskommune på mødet d. 23. juni 2015.
Vedr. ansøgningen om at blive kulturarvskommune, som vi tidligere har omtalt på bloggen,  så blev konklusionen :

Beslutning

Et flertal i Teknik- og Miljøudvalget besluttede ikke at forfølge en eventuel mulighed for at blive kulturarvskommune, da der i Planafdelingen ikke kan afses de nødvendige medarbejderressourcer hertil. 

Ringkøbing sælger ud af arvesølvet

Læs artiklen på Ringkøbing Bevaringsforenings hjemmeside

Historieløsheden i "Ansøgning om at blive Kulturarvskommune"

Ringkøbing-Skjern Kommune søgte i 2006 om at blive kulturarvskommunen men fik afslag.

I den aktuelle runde for Kulturarvskommune III  er det overordnede tema :

Fortidens fremtid. ”Kulturarven som potentiale i omstillingsprocessen" 

Med denne overskift tænker man, at det kunne være projekter der beskæftiger sig med:   

1. Bevaringsværdige bygninger. De bevaringsværdige bygninger rummer væsentlige ydre bevaringsværdier. Hvordan kan der arbejdes med bevaring, beskyttelse og benyttelse, således at de bevaringsværdige bygninger kommer til at indgå i et moderne bysamfund, der modsvarer de forventninger mennesker har til et godt liv i byen? Hvordan og med hvilke virkemidler kan kommunerne bedre sikre sig attraktive bykvarterer med bevaringsværdige bygninger? Kan de bevaringsværdige bygninger blive bærende værdier i byudviklingen?                                                                    
2. Bymidtetransformation. Mange danske byer funktionstømmes gradvist i disse år. Kommunalreformen har medført, at en række offentlige bygninger som rådhuse og hospitaler blev tilovers, at retsbygninger og politistationer flyttes ud fra bymidten, skoler sammenlægges, gymnasier udflyttes og centraliseres. Havneområder er igennem længere tid omdannet og tømt for sine oprindelige funktioner og skaber mange steder et ”tomrum” i de helt centrale bykerner.  De centrale indkøbsgader fremtræder med mange tomme butikker, fordi detailhandelen er blevet centraliseret og ofte placeret i udkanten af byerne eller helt udenfor, hvor der er nem adgang med bil. 

Hvordan kan der skabes et nyt liv i byerne også efter kl. 18? Kan kulturinstitutioner som muser, biblioteker, kulturhuse, teatre, musikhuse og andre medvirke til at skabe et nyt liv i bycentrene? Hvordan kan der skabes bedre muligheder for, at bykernerne bliver anvendt til en blanding af boliger, erhverv og fritidsaktiviteter? 

Kulturmiljøerne i by og land. Hvordan kan de udpegede kulturmiljøer blive af større værdi for kommunerne i relation til oplevelser, fritid og turisme, bosætning og erhverv? 

Det ligger da lige til højrebenet,

 at Ringkøbing Bymidte skal have en central placering i en projektansøgning,

 der skal ramme ovenstående 

MEN 

følg linket nedenfor og se, hvad der er indsendt :

Se hvad kommunen har sendt til Kulturstyrelsen som forhåndstilkendegivelse :  

I virkeligheden var den gamle ansøgning måske mere rammende i forhold til ovenstående indholdsbeskrivelse - se den gamle ansøgning (vi har været lidt på spil med rød pen)  :  

Klager over Ringkøbing–Skjern Kommunes dispensation til anvendelse af tidligere Amtsrådhus til pengeinstitut

Klager over dispensation til at drive bankvirksomhed 

fra naboer i Vestergade og Bevar Ringkøbing Bymidte samt Ringkøbing Bevaringsforening :

Og fra Ringkøbing Bevaringsforening :

Ringkøbing-Skjern - en kulturarvskommune ??

På dagsordenen i Teknik og Miljø udvalget

På dagsorden for næste Teknik- og Miljøudvalgsmøde d. 9. juni er som punkt nr. 8 et spørgsmål om Ringkøbing-Skjern Kommune skal ansøge Kulturarvsstyrelsen og Realdania om at blive kulturarvskommune.

læs mere om kulturarvskommuner 

Kommunen har allerede indsendt ovenstående interessetilkendegivelse bla. med følgende begrundelse :

Vi arbejder ihærdigt på, at det fortsat skal være attraktivt at bo, arbejde og komme på besøg i Ringkøbing-Skjern Kommune. Som et led i dette arbejde er områdets potentialer og udfordringer blevet kortlagt og ikke overraskende viser det sig at områdets historie og kulturarv rummer en unik autenticitet og værdi, som det kan betale sig at dyrke. 

Sagsfremstillingen lyder :

I slutningen af april udsendte Fonden Realdania og Kulturstyrelsen en invitation til landets kommuner, med en opfordring til at deltage i Kulturarvskommuneprojekt III: Fortidens fremtid - Kulturarven som potentiale i omstillingsprocessen.
De kommuner der har interesse i at arbejde med og sammen om den faste kulturarv skulle indsende en interessetilkendegivelse pr. 27. maj 2015.
Grundet den stramme tidsplan har det ikke været muligt at få vendt denne interesse med politikerne, inden en tilkendegivelse skulle afleveres. 

Planlægning har i samarbejde med Kultur, Natur og Fritid, Kim Clausen fra Ringkøbing-Skjern Museum og Søren Damgaard Jensen fra Ringkøbing Bevaringsforening udarbejdet og afsendt en interessetilkendegivelse, som vi nu afventer svar på. 

Den 10. juni 2015 vil Kulturstyrelsen og Fonden Realdania meddele, hvilke kommuner de vil anmode om at udarbejde egentlige ansøgninger. 

Såfremt der er politisk opbakning til dette projekt og kommunen "går videre" i forløbet, skal Kulturstyrelsen have den egentlige ansøgning senest den 3. august 2015, hvorefter det meddeles den 17. august 2015, hvilke 4-5 kommuner der er blevet udvalgt.
Projektperioden løber fra september 2015 til marts 2018 og indebærer dels at Ringkøbing- Skjern Kommune forpligter sig til at arbejde med kulturarven i den fremtidige planlægning og udvikling af vores kommune, og dels forpligter vi os til at udvikle nogle redskaber undervejs i forløbet, som andre kommuner mv. kan få glæde af. Det er meningen, at vi skal arbejde med vores egne projekter, men samtidig indgå i et overordnet samarbejde med de øvrige kulturarvskommune gennem forløbet. 

Økonomi
Såfremt Ringkøbing-Skjern Kommune vil og kan gå hen og bliver kulturarvskommune, vil kommunen modtage et beløb på op til kr. 625.000. Disse midler er øremærket til at købe konsulentydelser for, og kan ikke anvendes til aflønning af kommunale medarbejdere samt ansatte på museerne.
Det er hensigten at arbejdet og projekterne, der følger med at blive kulturarvskommune, skal inkorporeres som en del af det allerede planlagte arbejde. 

Effektvurdering
Som en del af kommunens udviklingsstrategi er områdets potentialer og udfordringer blevet kortlagt og ikke overraskende viser det sig at områdets historie og kulturarv rummer en unik autenticitet og værdi, som det kan betale sig at dyrke.Samtidig er Kulturstyrelsen og Fonden Realdania for nylig udkommet med en analyse, der spørger ind til og belyser danskernes holdning til kulturarv. Denne analyse påviser klart og tydeligt at den stedbundne kulturarv, i form af fortidsminder, kulturmiljøer og bygninger giver steder en særegen identitet og historie, som har stor værdi for både de lokale borgere, potentielle tilflyttere, turister og erhvervsdrivende.

Kulturarven som potentiale i omstillingsprocessen passer meget fint med de vedtagne politikker og de tilhørende indsatser. Politikkerne sætter blandt andet fokus på at styrke udviklingen med udgangspunkt i byerne, så Ringkøbing-Skjern Kommune også fremadrettet vil være en attraktivt kommune, for både borgerne, potentielle tilflyttere, erhvervsdrivende og vores turister. 

Såfremt Ringkøbing-Skjern Kommune bliver kulturarvskommune, skal det undersøges hvordan kulturarven i højere grad kan aktiveres, så den fremhæver steders identitet og potentiale, og styrker kommunens fremtidige udvikling i forhold til; • mere liv i bymidterne
• styrket bosætning • øget turisme / handel • en styrket fællesfølelse på tværs af bygrænserne 

Indstilling
Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler, at såfremt kommunen bliver udvalgt, skal der indsendes en egentlig ansøgning.