Ringkøbing-Skjern - en kulturarvskommune ??

På dagsordenen i Teknik og Miljø udvalget

På dagsorden for næste Teknik- og Miljøudvalgsmøde d. 9. juni er som punkt nr. 8 et spørgsmål om Ringkøbing-Skjern Kommune skal ansøge Kulturarvsstyrelsen og Realdania om at blive kulturarvskommune.

læs mere om kulturarvskommuner 

Kommunen har allerede indsendt ovenstående interessetilkendegivelse bla. med følgende begrundelse :

Vi arbejder ihærdigt på, at det fortsat skal være attraktivt at bo, arbejde og komme på besøg i Ringkøbing-Skjern Kommune. Som et led i dette arbejde er områdets potentialer og udfordringer blevet kortlagt og ikke overraskende viser det sig at områdets historie og kulturarv rummer en unik autenticitet og værdi, som det kan betale sig at dyrke. 

Sagsfremstillingen lyder :

I slutningen af april udsendte Fonden Realdania og Kulturstyrelsen en invitation til landets kommuner, med en opfordring til at deltage i Kulturarvskommuneprojekt III: Fortidens fremtid - Kulturarven som potentiale i omstillingsprocessen.
De kommuner der har interesse i at arbejde med og sammen om den faste kulturarv skulle indsende en interessetilkendegivelse pr. 27. maj 2015.
Grundet den stramme tidsplan har det ikke været muligt at få vendt denne interesse med politikerne, inden en tilkendegivelse skulle afleveres. 

Planlægning har i samarbejde med Kultur, Natur og Fritid, Kim Clausen fra Ringkøbing-Skjern Museum og Søren Damgaard Jensen fra Ringkøbing Bevaringsforening udarbejdet og afsendt en interessetilkendegivelse, som vi nu afventer svar på. 

Den 10. juni 2015 vil Kulturstyrelsen og Fonden Realdania meddele, hvilke kommuner de vil anmode om at udarbejde egentlige ansøgninger. 

Såfremt der er politisk opbakning til dette projekt og kommunen "går videre" i forløbet, skal Kulturstyrelsen have den egentlige ansøgning senest den 3. august 2015, hvorefter det meddeles den 17. august 2015, hvilke 4-5 kommuner der er blevet udvalgt.
Projektperioden løber fra september 2015 til marts 2018 og indebærer dels at Ringkøbing- Skjern Kommune forpligter sig til at arbejde med kulturarven i den fremtidige planlægning og udvikling af vores kommune, og dels forpligter vi os til at udvikle nogle redskaber undervejs i forløbet, som andre kommuner mv. kan få glæde af. Det er meningen, at vi skal arbejde med vores egne projekter, men samtidig indgå i et overordnet samarbejde med de øvrige kulturarvskommune gennem forløbet. 

Økonomi
Såfremt Ringkøbing-Skjern Kommune vil og kan gå hen og bliver kulturarvskommune, vil kommunen modtage et beløb på op til kr. 625.000. Disse midler er øremærket til at købe konsulentydelser for, og kan ikke anvendes til aflønning af kommunale medarbejdere samt ansatte på museerne.
Det er hensigten at arbejdet og projekterne, der følger med at blive kulturarvskommune, skal inkorporeres som en del af det allerede planlagte arbejde. 

Effektvurdering
Som en del af kommunens udviklingsstrategi er områdets potentialer og udfordringer blevet kortlagt og ikke overraskende viser det sig at områdets historie og kulturarv rummer en unik autenticitet og værdi, som det kan betale sig at dyrke.Samtidig er Kulturstyrelsen og Fonden Realdania for nylig udkommet med en analyse, der spørger ind til og belyser danskernes holdning til kulturarv. Denne analyse påviser klart og tydeligt at den stedbundne kulturarv, i form af fortidsminder, kulturmiljøer og bygninger giver steder en særegen identitet og historie, som har stor værdi for både de lokale borgere, potentielle tilflyttere, turister og erhvervsdrivende.

Kulturarven som potentiale i omstillingsprocessen passer meget fint med de vedtagne politikker og de tilhørende indsatser. Politikkerne sætter blandt andet fokus på at styrke udviklingen med udgangspunkt i byerne, så Ringkøbing-Skjern Kommune også fremadrettet vil være en attraktivt kommune, for både borgerne, potentielle tilflyttere, erhvervsdrivende og vores turister. 

Såfremt Ringkøbing-Skjern Kommune bliver kulturarvskommune, skal det undersøges hvordan kulturarven i højere grad kan aktiveres, så den fremhæver steders identitet og potentiale, og styrker kommunens fremtidige udvikling i forhold til; • mere liv i bymidterne
• styrket bosætning • øget turisme / handel • en styrket fællesfølelse på tværs af bygrænserne 

Indstilling
Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler, at såfremt kommunen bliver udvalgt, skal der indsendes en egentlig ansøgning.  

Her er hvad Kulturarvsstyrelsen skriver om Kulturarvskommune III :

KULTURARVSKOMMUNE 2015
Invitation til deltagelse i Kulturarvskommuneprojekt III: Fortidens fremtid. ”Kulturarven som potentiale i omstillingsprocessen" 

Kulturstyrelsen og Fonden Realdania indbyder hermed landets kommuner til at indsende en interessetilkendegivelse, hvis de er interesseret i et samarbejde om den faste kulturarv.
Vi er nu klar til en tredje runde Kulturarvskommuner. 

Det overordnede tema er ”Kulturarven som potentiale i omstillingsprocesser”.  

Med denne overskift tænker vi, at det kunne være projekter der beskæftiger sig med:   

1. Bevaringsværdige bygninger. De bevaringsværdige bygninger rummer væsentlige ydre bevaringsværdier. Hvordan kan der arbejdes med bevaring, beskyttelse og benyttelse, således at de bevaringsværdige bygninger kommer til at indgå i et moderne bysamfund, der modsvarer de forventninger mennesker har til et godt liv i byen? Hvordan og med hvilke virkemidler kan kommunerne bedre sikre sig attraktive bykvarterer med bevaringsværdige bygninger? Kan de bevaringsværdige bygninger blive bærende værdier i byudviklingen?                                                                    
2. Bymidtetransformation. Mange danske byer funktionstømmes gradvist i disse år. Kommunalreformen har medført, at en række offentlige bygninger som rådhuse og hospitaler blev tilovers, at retsbygninger og politistationer flyttes ud fra bymidten, skoler sammenlægges, gymnasier udflyttes og centraliseres. Havneområder er igennem længere tid omdannet og tømt for sine oprindelige funktioner og skaber mange steder et ”tomrum” i de helt centrale bykerner.  De centrale indkøbsgader fremtræder med mange tomme butikker, fordi detailhandelen er blevet centraliseret og ofte placeret i udkanten af byerne eller helt udenfor, hvor der er nem adgang med bil. 

Hvordan kan der skabes et nyt liv i byerne også efter kl. 18? Kan kulturinstitutioner som muser, biblioteker, kulturhuse, teatre, musikhuse og andre medvirke til at skabe et nyt liv i bycentrene? Hvordan kan der skabes bedre muligheder for, at bykernerne bliver anvendt til en blanding af boliger, erhverv og fritidsaktiviteter? 

Kulturmiljøerne i by og land. Hvordan kan de udpegede kulturmiljøer blive af større værdi for kommunerne i relation til oplevelser, fritid og turisme, bosætning og erhverv? 

Kommunerne har pligt til i kommuneplanen at udpege kulturmiljøer i såvel byer som i det åbne land. Men bliver de brugt konstruktivt? Hvilke udfordringer og muligheder ligger der i de udpegede kulturmiljøer i relation til fremtidig udvikling, og hvordan kan kulturmiljøerne bringes i spil på en positiv og værdifuld måde. 

Der er tale om et treårigt forløb, hvor de kommende kulturarvskommuner arbejder med de udvalgte konkrete projekter.
Projekterne skal med udgangspunkt i konkrete bygninger og by- eller landsbyområder udvikle ideer, metoder og resultater, der giver fortiden en fremtid der samtidig skal tjene som inspiration for andre kommuner, både for politikere og embedsværk, og for bygherrer og investorer. 

Der er udelukkende tale om at arbejde med eksisterende bygninger eller by- eller landsbyområder, som skal bevares, omdannes eller transformeres.
Resultatet af enkeltprojekterne skal dels være konkrete omdannelsesprojekter, og dels bidrag til et samlet digitalt inspirationskatalog for andre kommuner, hvor resultater og anbefalinger formidles. 

Resultaterne fra de to tidligere kulturarvskommune projekter kan ses i Kulturarven – et aktiv og i Kommune kend din kulturarv.  

Undervejs vil delresultater mv. blive formidlet på Bygningskultur 2015s kommunale netværk så de dels kan følge med i fremdrift og resultater af de kommunale eksempelprojekter, dels blive inspireret af andre projekter, der handler om at genanvende, nytolke eller omdanne eksisterende bevaringsværdier i kommunerne. 

Projekterne skal høste erfaringer, formidle viden og danne grundlag for beslutninger om bevarings- og udviklingstiltag i kommunerne, og som kan forankres i kommunernes fysiske planlægning og byggesagsadministration.
I første omgang anmoder vi de kommuner, der er interesserede i at deltage i projektet, om at indsende en interessetilkendegivelse. Denne tilkendegivelse skal indeholde en beskrivelse af det eller de kommunale dilemmaer som kommunen ønsker at belyse gennem projektet.
Ud fra de indkomne forslag vælger Realdania og Kulturstyrelsen et antal kommuner, der bliver bedt om at udarbejde egentlige ansøgninger. Der vil blive lagt vægt på, hvor realiserbart de pågældende projekter er. Blandt de indsendte ansøgninger vælger vi fire til fem kommuner, der bliver projektdeltagere.
I udvælgelsen vil der blive lagt stor vægt på, at projektet har en markant politisk forankring i kommunen. Der vil endvidere blive lagt vægt på, at der er kulturhistorisk faglighed repræsenteret i projektet gerne gennem det statsanerkendte museum.

Den nye Ringkøbing-Skjern Kommune søgte i 2006 om at blive kulturarvskommune - se ansøgningen her  - ( der har været en rød pen på spil ) :